Hvem Er Vi
På disse sider kan I læse noget om, hvem vi er, hvad det indebærer at købe en hvalp fra os, hvad vores ideer med vores opdræt er, hvordan hundene bor og vokser op osv. Følg de nedenstående links, hvis I ønsker at springe i siderne.
Sarah Kathrine Brandes
Er primus motor i Kennel Lapinlumon. Fik sin første hund som 11-årig da hendes mor købte den finske lapphund Sirpa. Da Sirpas opdrætter gerne ville have, hun kom på udstilling blev det Sarah der gik med hende og derefter var hun solgt. Udstillinger, hundene, juniorhandling og senere avl og opdræt blev hendes store hobby. Som 14-årig købte hun sin første helt egen hund Fidelis Uuriel som hun hentede i Finland sammen med sin mor som hele tiden var aktiv deltager i hundelivet. Foruden udstillinger trænede Sarah lydighed hver uge med Uuriel som officielt bestod DKKs klasse 1 med 1.præmie og trænede videre i klasse 2 og senere 3. I takt med at interessen for hele hundelivet voksede, voksede også iveren efter et eget opdræt. En tæve blev derfor importeret fra Finland og i 1997 blev kennelnavnet Lapinlumon købt. Siden da er det gået slag i slag. En hund er blevet til mange, udstillingsresultaterne både i ind og udland taler for sig selv, og de fleste hunde er kommet til den ene eller den anden slags træning, flere har trænet lydighed på ganske højt niveau. To år som elev som hundefrisør på en hundesalon er det også blevet til samt adskillige administrative poster i diverse hundeklubber; sekretær og næstformand i bestyrelsen af Spidshundeklubben, racerepræsentant for finsk hyrdehund i adskillige år samt formand for klubben for jagthunde uden specialklub og racerepræsentant for finsk lapphund. Sarah har gennemgået Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse og har foretaget utallige rejser til både Finland og Italien for at lære sig så meget som muligt om hundene. I 2003 blev rejsen mere permanent da hun flyttede til Finland, nærmere bestemt 600 km nord for Helsinki til Oulu, hvor hun under nordlys og i klingende frost studerede nordiske sprog og samisk kultur på universitetet der. Dette gav en enestående chance for at lære endnu mere om de finske racer i deres hjemland samt at arbejde tæt sammen med de finske opdrættere. Da hun blev gravid med Esther valgte hun at slutte sin tid i Finland tidligere end planlagt og kom derfor efter to år i det finske hjem til Danmark i 2005.Her fortsatte studierne på Syddansk universitet, hvor det blev til en bachelor i litteraturvidenskab og studier til kandidaten i kultur og formidling. I 2008 mødte Sarah Jesper der hurtigt blev en del af hende, Esther og hundenes liv og som nu er en ligeså selvfølgelig del af Kennel Lapinlumon som Sarah. i 2010 blev de forældre til Valdemar og i slutningen af 2011 tog de det store spring at flytte til Sverige. Her fandtes den perfekte gård til familien, børn og hunde. .
Esther Brandes
Esther er født den 31. marts 2005 og har siden hun kom til verden naturligt nok - sammen med hundene - været vores største omdrejningspunkt i hverdagen. Hun er heldigvis utroligt glad for hundene og er allerede godt igang med at hjælpe med at gå tur med dem, give dem mad og ikke mindst lege med hvalpene når vi har sådan nogle i huset. Hun træner ivrigt til barn og hund konkurrencer og har allerede mange flotte placeringer i bagagen. Hun er et utroligt aktiv både for os og for vores hvalpekøbere idet alle Lapinlumon hvalpe siden hun kom til verden har været omend meget glade for børn. Hun bruger virkelig lang tid med alle hvalpe og er dygtig med hundene.
Jesper Brandes
Jesper
kom ind i hundeverdenen idet han mødte Sarah i 2008 og efterfølgende giftede sig med
hende i januar 2009. Han fik så at sige hundene og kennelen i medgift. Dette har dog aldrig
gjort ham noget. Han elskede hunde også inden han mødte Sarah og havde haft
flere hunde selv. Han har været et stort plus for kennelen at få med, med sit
praktiske overblik er han en stor hjælp. Derudover elsker han da også hundene og
bruger meget tid med både voksne og hvalpe. Han har arbejdet som Falck redder i
mange år, men valgte at stoppe og tog i stedet på universitetet en uddannelse og
blev bachelor i tysk. Nu helliger han sig hundene og kennelen.
Valdemar Jon Brandes
Valdemar er født nytårsaften 2010 og er det sidste skud på stammen i kennel Lapinlumon. Altid glad og smilende og mild og verdens sødeste dreng, hvis man spørger forældrene.
At købe en hvalp er en
tillidssag. Det er en vigtig beslutning som kommer til at præge ens dagligdag
mange år frem i tiden. De første 8 uger af en hunds opvækst er utroligt vigtige,
da meget af den tidlige prægning foregår her, og det kan derfor mere end betale
sig at undersøge grundigt, hvilket sted man skal købe sin hund.
At købe en hvalp hos os indebærer flere ting.
Vi opdrætter ikke "bare" for at lave hvalpe som skal skippes afsted ud i verden
for derefter at være ligegyldige for os. Vi vil meget gerne kunne følge hvalpene
i deres videre opvækst, se billeder af dem engang imellem, høre hvordan de
udvikler sig, måske se dem, hvis deres familie kommer forbi hvor vi bor eller vi
kommer forbi hvor hvalpen bor osv. Dette både af profesionelle og personlige
grunde. Personlige da vi selvfølgelig ikke kan undgå at knytte os til hvalpene i
de otte uger de bor hos os, og det er derfor dejligt for os siden at følge dem
og forvisse os om, at det går dem godt. Professionelt da vi gerne vil høre,
hvordan de udvikler sig både på godt og på ondt, så vi kan bruge disse data i
vores videre avlsarbejde. Det er derfor vigtigt for os, at dem der køber en
hvalp hos os gider holde en vis form for kontakt.
Dette går selvfølgelig også den anden vej!
Vi har snart 20 års erfaring med hunde generelt, derunder mange underemner. Vi kender
de racer vi opdrætter ud og ind, har oplevet dem i alle aldre, køn og
afskygninger. Har trænet både lydighed, spor og agility, gået på
hundeudstillinger, opdrættet hvalpe, er uddannet i pelspleje, kender til
de karakteristika der findes i racerne, både de gode og de mindre gode osv osv.
Alle disse ting kommer vores hvalpekøbere til gode. Der er stor chance for at vi
kan råde jer og hjælpe, hvis I senere får spørgsmål i forbindelse med en hvalp
købt hos os, og vi står derfor selvfølgelig altid til rådighed for vores
hvalpekøbere, hvis der er brug for det. I kan altid trække på os og vores
mange erfaringer, kender vi ikke selv svaret er der stor chance for at vi kan
give gode råd om, hvor I ellers kan henvende jer.
Vi sælger ikke en hvalp til hvem som helst! Hvis man vil købe en hund hos os, må
man være indstillet på at oplyse noget om sig selv. Vi vil gerne være så sikre
som muligt på at den hund I køber er den rette for jer - både for hunden og for
jeres skyld. Vi spørger derfor altid hvorfor, I har valgt netop denne race,
forhører os om I har sat jer ind i hvordan racen er og om denne type hund passer
til jer. Vi spørger også til, hvor meget hunden kommer til at skulle være alene,
hvad planerne for aktiviteter er med hunden, om I har børn og hvis ja, hvor
gamle de er. Alle disse spørgsmål stiller vi ikke for at genere privatlivets
fred, men for at sikre os både at vi kan føle os trygge ved at overlade en hund
til jer, men også for at være sikre på, at I kan blive glade for netop denne
type hund. Alle skulle gerne passe sammen!
Bliver vi enige om, at I gerne vil købe en hvalp fra os og vi gerne vil sælge en
til jer ser vi meget gerne så vidt det er muligt, inden nogen af os beslutter
noget endeligt, at I kommer på besøg og møder os og hundene og vi møder jer.
Går alt vel og I ønsker det skriver vi jer op til en hvalp. Når hvalpene er født
er I velkomne til at besøge dem så ofte I vil, dog må vi finde ud af at
koordinere tidspunkterne, så det passer ind i alles planer. Vi lader aldrig
nogen hvalpekøbere selv vælge deres hvalp af den simple grund, at det er os der
lever med hvalpene i otte uger og ser dem hver dag, døgnets fireogtyve timer, og
det er derfor os, der kender dem bedst. Vi har stor erfaring i at se på hvalpene
og se, hvilken hvalp der passer bedst til hvilken familie. Et ældre ægtepar skal
ikke have den mest aktive hvalp i kuldet og en aktiv familie med fire børn skal
ikke have den mest stille. Er der nogen der gerne vil udstille og avle skal de
selvfølgelig have den hvalp, der ligner den er mest egnet til det osv. Vi plejer
derfor at snakke med hvalpekøberne og i fællesskab blive enige. Alle de
spørgsmål vi tidligere har stillet hjælper os til at finde ud af, hvilken type
hvalp den pågældende familie passer bedst sammen med, vi skeler til hvilken
hvalp/hvalpe familien måske er faldet for og prøver at få puslespillet til at
passe. Det er altid lykkedes indtil nu. Det skal her understreges, at det ikke
er før ved 6-7 ugers alderen at man sikkert kan se både udseende og temperament
og indbyrdes rangforhold hos hvalpene, og vi beslutter derfor aldrig noget før
tidligst
på dette tidspunkt. Man kan altså ikke forvente at komme til os når hvalpene er
to uger og få at vide, hvilken hvalp der er ens egen ligesom man heller ikke på
dette tidspunkt kan vælge en fordi den har hvide tæer, en plet i nakken eller er
brun eller en anden farve man lige havde drømt om. Dette tjener efter vores
mening klart til hvalpekøbernes fordel, da de ellers kan ende med en hvalp, der
slet ikke passer til dem.
Vores hvalpe fødes og bor altid inde i huset og er præget på mange forskellige
ting. De fødes og bor den første tid med deres mor på vores badeværelse, hvor vi
alle går ud og ind mange gange i løbet af dagen og kan holde øje med alle har
det godt. Så snart
de begynder at bevæge sig rundt, kommer de ud i køkkenet, hvor
de hører daglidags lyde, møder vores børn, vores katte og de andre hunde ligesom
de også kommer med ud i haven at lege.
En hvalp fra os sælges altid med Dansk Kennel Klub stamtavle og købskontrakt.
Hvalpen er vaccineret første gang og har en sundhedsattest fra dyrlægen. Den har
fået ormekur tre gange da den var 3, 5 og 7 uger gammel. Med hvalpen følger en
foderplan samt en hvalpepakke med foder til den første tid. Vi forhandler foder
og produkter og der er derfor mulighed for at købe snor,
børster, transportbur og yderligere foder og alle andre nødvendige ting med med
råd fra os om hvad der passer til racen og netop jeres hvalp.
For os
er det at opdrætte hunde en spændende hobby på højt plan.
En hobby der har taget uendeligt mange af vores timer i vores stræben efter at
tilegne os så meget viden som overhovedet muligt om de racer vi arbejder med
især, men ligeledes om hundeopdræt, avl og genetik generelt. Vi har deltaget på
adskillige seminarer om hundeavl, gennemgået Dansk Kennel Klubs
opdrætteruddannelse, har begge den professionelle hundeholder uddannelse, vi har købt og læst adskillige bøger om genetik og arvegang samt
sidst og måske vigtigst studeret stamtavler, billeder og bøger fra racernes
hjemland til vi kunne det hele uden ad. Derudover har vi opsøgt de opdrættere vi
mente vi kunne lære noget af og har med glæde lyttet til deres fortællinger og
erfaringer. Alt dette samt selvfølgelig over 15 års arbejde med hundene i sig selv
har dannet os som opdrættere og givet os den mening vi har idag. Vi kan stadig
lære, som alle kan, men vi ved ret sikkert hvilken type hund, det er vi vil
have, og hvad vi skal gøre for at prøve at nå dertil. For os er det en
selvfølge, hvis man opdrætter hunde med en dansk kennel klub stamtavle og man
forlanger en vis pris for hvalpene man sælger, at de hunde man lader gå i avl er
raske såvel fysisk som mentalt. Det giver sig selv hos os at før en hund skal
anvendes i avl skal den have et temperament, der er værd at videregive.
Temperament er meget arveligt, og det er derfor vigtigt at udvælge avlsdyr, hvis
temperament lever op til standarden. Vi har udelukket flere hunde fra avl som
ellers både havde fine udstillingstitler og gode øjne og hofter, fordi de ikke
havde det temperament vi fandt ønskeligt. Ligegyldigt om hunden skal være
udstillingshund, brugshund eller familiehund er det alfa og omega at den
fungerer mentalt i sine omgivelser. Det er derfor et punkt vi aldrig går på
kompromis med.
Ligeledes er det vigtigt, at hunden er sund og rask. En hund som skal trækkes med
diverse sygdomme vil både selv have en forringet livskvalitet samt vil være til
bekymring for dem, der holder af den. Ligesom med temperament er det derfor en
selvfølgelighed at de hunde vi anvender i avl skal være så sunde og raske som
muligt.
Når disse to basale ting er opfyldt kommer selve arbejdet med at opdrætte, at
finde ud af hvilke hunde og stamtavler, der passer sammen. Nogen siger, "vi
laver bare hvalpe fordi vi synes det er hyggeligt", eller "vi går ikke så meget
op i hvordan hunden ser ud for den er jo sød" eller lignende ting. Sådan siger
vi ikke! Alle racer har en standard, i hvilken det er beskrevet, hvordan en hund
af denne race burde se ud, hvis den var ideel. Denne standard er opdrætternes
værktøj som de bør arbejde ud fra. Vi som opdrættere har et stort ansvar på
vores skuldre. Vi har overtaget et arbejde med racer som allerede er formet og
dannet i deres hjemland gennem det arbejde de har været brugt til, en formning
der ofte har taget hundredevis af år og som faktisk ofte er en del af et bestemt
folks historie. Vores arbejde er derfor, hvis vi kaster os ud i opdrættet at
gøre vores bedste for at bevare racerne som de oprindeligt har været, at avle
efter deres racetypiske træk og sørge for, at der også om tyve, om halvtreds og
om hundrede år vil være hunde af denne race at finde, som er racetypiske
individer, der lever op til den standard, der oprindeligt er lavet for racen.
Hvis vi er ligeglade med vores avlsdyrs udseende, type og stamtavler eller
hvis vi ikke sætter os ind i dette emne og ikke ved noget om det inden vi
begynder at avle, præger vi racen i en negativ retning og i værste fald ender vi
med, at racen helt ændres fra det den oprindeligt var, at den mister sin type.
For os er det derfor vigtigt at vide, hvad vi laver, når vi opdrætter. Vi ved
hvilken type hund vi vil have og vi gør vores yderste efter at anvende individer
vi mener kan leve op til dette. Som tidligere nævnt er det en basal
nødvendighed, at en hund er sund mentalt og fysisk. Men gør det noget, hvis den
på samme tid er smuk og ligner den race den skal være? Det synes vi ikke, og vi
gør derfor vores bedste for at få de tre ting til at gå op i skøn forening.
Ingen hund er perfekt og det skal den heller ikke være, men vi har lært og lærer
stadig den dag i dag, hvad der sker, når man sætter forskellige hunde sammen og
vores lange studier i typer, stamtavler, linier og ikke mindst vores ærlighed
kommer efter vores mening os til gode. Vi ser ærligt på alle vores hunde og er
ikke bange for at indrømme deres fejl, for alle hunde har fejl lige meget hvor
smukke de er, dette gør os i stand til at arbejde videre og finde ud af, hvilke
hunde vi skal kombinere for at minimere fejlene i næste generation. Mange gange
lykkes det heldigvis, men selvfølgelig er hunde levende væsener og vi kan derfor
ikke styre alt på forhånd. Sådan skal det også være.
Derudover har vi selvfølgelig kun hånd i hanke med vores opdræt i
planlægningsfasen, når vi parrer to hunde og mens hvalpene er hos os. Efter de
er kommet ud til hvalpekøberne er det deres ansvar, hvordan de fortsætter vores
arbejde ved hjælp af korrekt prægning og træning, fodring etc, hvis hunden skal
have alle chancer for at udvikle sig godt både fysisk og mentalt. Men vi håber
og tror på, at vi her gør det allerbedste vi kan for at give hundene alle de bedste
chancer for en god start og et senere godt resultat.
Vi bor på en stor gård i Sverige midt mellem skove og bjerge, uforstyrret, hvor vores hunde har masser af plads. Her går vi dagligt i skoven, hvor hundene kan løbe løs og snuse og lege og vi har store gode hundegårde udenfor med masser af plads og isolerede hundehuse.
Bagsiden af vores hus i Danmark og haven med hunde
Da vi kun havde få hunde boede de selvfølgelig inde hos os i huset, sov med os i
sengen osv. Jo flere hunde vi fik jo sværere blev dette dog. Selvfølgelig var
der de helt åbenlyse problemer såsom rengøring og hundenes destruktivitet på
vores hus, men også for hundene selv viste der sig at være flere problemer i
dette. Da hundene gik fra at være to eller tre til at blive en flok på fire, fem
og flere skete der noget med deres forhold til os. Pludselig var de så mange om
os, at de allesammen stressede hele tiden fordi de ville gøre alt for at være
den, der fik opmærksomheden. Det blev meget anstrengende både for os og dem.
Hver gang vi sad i sofaen eller sad og spiste var det en kamp om, hvem der nu
kunne komme til. Ofte var resultatet, at det var de samme to-tre emsige stykker
der altid fik møvet sig frem, mens resten af flokken skuffet sad i baggrunden.
Udover besværet ved at "nå" alle viste der sig også reelt farlige situationer.
Da hundene blev en flok, blev de pludselig langt mere opfindsomme end de var, da
der bare var en eller to. Vi har prøvet at komme hjem til overbidte ledninger,
et tændt komfur, som hundene havde hoppet op efter, en tømt køkkenskuffe, hvor
der lå brødknive på gulvet osv. Dette havde vores nerver svært ved at klare i
længden. Ikke kun de ydre farer kunne bekymre os, men hundene i forhold til
hinanden kunne også være skræmmende. Selvom vores hunde normalt aldrig slås, så
er de en større flok og vi var derfor altid nervøse for, hvad der kunne ske, når
vi ikke var der som deres "flokledere". Man kunne aldrig vide om to hanner så
sig gale på hinanden, om de fandt noget mad under et eller andet, som der kunne
opstå et skænderi omkring eller lignende. Hvis vi ikke ville være der og alle
hunde var sammen kunne det nemt komme til at gå udover de svageste - enten de
gamle hunde eller hvalpe. Dette kunne vi ikke forsvare overfor os selv. Sidst
men ikke mindst begyndte der også at være et hygiejnisk problem. Mange hunde
sviner. Det kan der ikke laves om på. De fører skidt med sig og har man mange
hunde vil der ofte være hanhunde, der vil strinte og markere, en hvalp der ikke
er helt renlig osv. Hvis så mange hunde går i hele ens hus bliver det derfor
næsten umuligt at gøre rent og smittefaren for hundene kan være stor, og det
ender med at være uhygiejnisk både for os mennesker og hundene at leve i. Vi tog
derfor for nogen år siden konsekvenserne af alle disse erfaringer og lavede om
på den måde, hvormed vi bor med hundene på. Vi er 100% åbne omkring dette og
alle kan altid besøge os og se hvordan vores hunde lever og bor. Vi tror på at
hunde er naturlige flokdyr og de trives på den måde de bor hos os. Det ser vi,
og det ser alle der besøger dem. Vi har en fuldisoleret staldbygning med bokse,
hvor der er brikse man kan ligge på og her kan alle hunde komme ind, om
nødvendigt. Derudover har vi store hundegårde udenfor. De har
aktiveringsmuligheder for hundene, er sikre og har isolerede ligge og
gemmesteder. Her kan alle hunde opholde sig sikkert i mindre grupper, få frisk
luft og motion. Derudover går vi dagligt tur med stort set alle hunde. Alle
vores hunde får menneskelig kontakt hver eneste dag, træner indkald, bliver
nusset, kender deres navn, kommer når vi kalder, lærer at gå i snor osv.
Når en tæve er blevet parret kommer hun altid ind i huset og er med os til
hvalpene er født, alle vores kuld vokser altid op inde i huset med os og resten
af familien. Det er super
vigtigt for os at hvalpe og unghunde får den rette prægning og det kan de kun
få, hvis de bor i et hus med mennesker døgnet rundt og hører alle de lyde, der
er der.
At vores voksne hunde ikke bor inde i huset med os betyder ikke at de har det skidt
eller at vi ikke elsker dem. Vi arbejder begge fuld tid med vores hunde og
bruger mange flere timer dagligt med dem end mange andre hundeejere og
opdrættere, der går på arbejde hver dag. Vi
bruger mange timer dagligt på hygge, rengøring derude, gåture, pelspleje, nus,
boldkast mm. Alle hunde hos os nusses og klappes hver eneste dag og kommer med
på ture, bliver trænet i basal lydighed osv. Alle er som sagt altid velkomne hos os til
at møde alle hunde og se alle rum, hvor de opholder sig og se med selvsyn at
hundene er søde og glade og vant til mennesker.
Morgen Gåtur i Finland
Vores gård i Sverige