Labrador

En labrador er en meget populær hund herhjemme.Den er især et stort hit hos familierne, men hunderacen fungerer også fremragende som arbejdshund.

Der er derfor mange gode muligheder med en labrador. Man skal dog være opmærksom på, at den også kræver lidt fra dig. De mange gode egenskaber har vi samlet i denne guide.

En labrador er en meget populær hund herhjemme

Her finder du alt, du skal vide om en labradorhund, hvis du er ved at overveje at anskaffe dig en hund af denne race.

Hvordan ser en labrador ud?

En labrador findes i tre forskellige versioner. Den typiske forskel ligger i farven. Her kan du både vælge en sort labrador, en gul/creme labrador og en brun labrador. De har typisk nærmest den samme farve over hele pelsen. De kan dog forekomme en lille hvid plet på maven. Det er den sorte labrador, der er den mest almindelige. I et kul kan hvalpene få hver deres farve, uanset hvilken farve forældrene har. To sorte labradorer kan derfor sagtens få et kul hvalpe, der kun er gule og brune.

En labrador har typisk en meget muskuløs krop. Det er tydeligt, at det er en stærk hund, hvor både nakken og brystkurven har tendens til at se stærk og bred ud. Samtidig har den et meget elskværdigt og glad udtryk, da den har et bredt hoved med en mellemlang snude. Derudover hænger ørene fladt ned og lidt længere tilbage på hovedet. En labrador har nogle venlige øjne, man kan blive helt betaget af.

Så stor er en labrador

En labradorhund er en mellemstor hund. Den kan derfor komme op at veje op til 30 til 36 kg, hvis det er en hanhund og 25 til 32 kg, hvis det er en hunhund. Der er dog en tendens til at labradorhunde lettere tager på. Dette skyldes, at de ikke kan mærke, når de er mætte. De bliver derfor ved med at spise, indtil der ikke er mere mad. Dette er vigtigt at vide, hvis du overvejer at købe en labrador.

En labrador kan også blive forholdsvis høj. En hanhund af labradorracen bliver typisk 56 til 57 cm ved skulderen. En hunhund bliver lidt lavere og vil typisk blive 54 til 56 cm ved skulderen, når hun er helt fuldvoksen.

Dette temperament kan du forvente ved en labrador

En labrador er kendt for at være yderst venligsindet. Den er nærmest altid glad og vil gerne møde nye mennesker, hvor den er meget åben. Derudover er den yderst behagesyge. Det vil sige, den vil gøre alt for at gøre sin ejer glad. Denne race er yderst venlig både over for andre mennesker og dyr. Det er derfor ikke en hund, man behøver at frygte at tage med hen til nye steder med nye mennesker og indtryk. På det punkt er en labrador yderst stabil, når det kommer til sit temperament.

En labrador vil rigtig gerne lege og have opmærksomhed. Det kræver derfor også noget opdragelse, men på dette punkt er denne race ikke den mest krævende hund at vælge. Det er vigtigt, at du underholder den og giver den motion. Den vil have meget energi, og opdragelsen kan derfor ligge i at, at den skal adlyde, når du beder den om at være rolig. Overordnet er det en meget mild hunderace, der nemt kan omgås med børn og dyr, uden det er noget problem.

Så længe lever en labrador typisk

En labrador bliver i gennemsnittet 12 år gammel. Det er meget almindeligt for en hund af den størrelse, da man typisk siger, at mellemstore hunde bliver 10 til 13 år gamle. Udover at racen og størrelsen har noget at sige i forhold til levetiden, er der også andre faktorer, der spiller ind. Der er bl.a. kosten, der især er vigtig for en labrador, og hvor meget du giver den, der kan have en påvirkning på dens sundhed og levetid. Det hænger selvfølgelig også sammen med motionen, som en hund af denne størrelse skal have for at holde sig sund og aktiv.

Dette kendetegner en labrador

En labradorhund er kendt for at være yderst loyal over for sine ejere. Den er yderst kærlig og kan godt lide nærvær. Derudover er det en sjov hund, der gerne vil have opmærksomhed og leges med. Det er derfor en rigtig god familiehund, hvor børn og hund kan nyde hinandens selskab. De vil rigtig gerne behage sin ejer eller andre i familien. Denne type hund er derfor forholdsvis let at træne. De har dog typisk en meget karakteristisk personlighed. Det er derfor en god idé at starte med at træne dem allerede som hvalp. Som hvalp er en labrador typisk meget aktiv og ivrig. Bruger du lidt tid på det i starten, kan du hurtigt træne og opdrage din hund til det, du ønsker, den skal kunne og adlyde.

Fremmede mennesker skræmmer ikke en labrador. Hvis de er klar på at lege, er en labrador det også. Den race fungerer derfor ikke særlig godt som vagthund, da den hurtigt ville blive distraheret af en bold. Der er denne race for venlig og for blid. Dette er dog rigtig gode egenskaber til en familiehund.

Udover at være perfekt som familiehund er en labrador også perfekt som arbejdshund. Denne race kan både bruges som politihund, førerhund, sporhund og jagthund. Derudover er denne race også velrepræsenteret som schweisshund, der hjælper med at spore såret vildt.

Derudover er en labrador kendetegnet ved at elske vand. Der er her tale om en rigtig vandhund. En labrador har en form for svømmehud imellem dens tær. Det er med til at gøre, at en labrador er en fremragende svømmer. Derudover har den en speciel pels, der er i to lag, hvilket virker vandtæt og er med til at isolere.

En labradors behov for motion

Labradoren er en meget aktiv hund med en masse energi. Den har derfor brug for en masse motion for, at den kan komme af med al sin energi. Du skal derfor være forberedt på, at en eller to små gåture rundt i haven om dagen ikke er nok for denne energibombe. Der skal mindst en times motion til om dagen, om det må gerne være forskellige former for motion, hvor der både blive gået, leget, løbet og tumlet rundt.

En labrador er meget legesyg. Den vil derfor rigtig gerne ud. Den føler sig godt tilpas både i naturen og i vandet, hvor den gerne bruger en masse energi. Går du på jagt, er en labrador også rigtig god til formålet, da det er en god måde at få en masse motion på for denne hunderace.

Sådan skal du pleje en labrador

En labradorhund kan fælde en del. Dette gælder især to gange om året, hvor det går helt amok med at fælde. Under normale omstændigheder er det en god idé at børste hundens pels en gang om ugen. I perioder, hvor den fælder rigtig meget, kan det dog være nødvendigt at svinge hundebørsten oftere.

Disse sygdomme kan en labrador blive udsat for

Der er flere forskellige sygdomme, der er typiske for en labrador, udover gennerelle hundesygdomme. Da det er en større hund, kan hunde af labradorracen lide af problemer med hofteled og albueled. Disse sygdomme kaldes for hoftedysplasi og albuedysplasi. Sygdomme i leddene kan have en stor betydning for hundens bevægelighed. Det er derfor en god idé at holde øje med symptomer og evt. få den undersøgt ved dyrlægen jævnligt. Derudover er der også en tendens til, at labradorer kan få problemer med øjnene. Der er forskellige øjensygdomme, der kan være arvelige for labradorhunde. Her kan bl.a. nævnes grå stær.

Udover disse sygdomme skal man huske, at labradorhunde ikke har en stopknap, når det kommer til at spise. De kan nemlig ikke finde ud at stoppe, når de ikke kan spise mere. Der kan derfor være stor risiko for overvægt, hvis man ikke nok opmærksom på, hvor meget foder du giver din hund, og hvor meget motion den får. Det er derfor et område, du skal være meget opmærksom på.

Det vidste du ikke om labradorer

Labradorracen er først blevet anerkendt i år 1903. Hunderacen har dog eksisteret længe før det. Allerede i midten af 1800-tallet har man eksperimenteret med at avle på denne hunderace. Dengang var der meget fokus på, at man ville have en hund, der havde gode jagtevner. Til at starte med var denne race derfor yderst populær ved adelige, der brugte den som jagthund.

Labradoren er avlet fra en St. John’s hund, der også var kendt for at være god til at jage. Denne race stammer fra Canada. Det var britiske fiskere, der bragte denne race med til England og Skotland. Det var her man forsøgte at avle videre på racen, som endte med at blive en labrador. Oprindeligt hedder racen faktisk labrador retriever. Labrador refererer til en canadisk ø, hvor imod retriever er det engelske ord for at hente. Dette relaterer til, at racen er en yderst god jagthund, der henter byttet til ejeren.

En labrador er perfekt til dig, der…

Skal du have en hund, er en labrador helt fantastisk. Den har rigtig mange gode egenskaber, der tiltaler mange mennesker. Dette er også derfor, den er blevet så populær. Du skal vælge en labrador, hvis:

  • du gerne vil have en familiehund, der også kan bruges som jagthund
  • du vil have en hund, der er mild og venlig over for alle
  • du ønsker en hund, der elsker at lege og være aktiv
  • du vil have en hund, der er forholdsvis nem at opdrage
  • du har tiden og lysten til at motionere med din hund
  • du ikke bange for at svinge støvsugeren flere gange om ugen.

Labradoren er en de mest populære racer. Det er derfor fuldt forståeligt, hvis du overvejer denne race. Hvis du er enig i ovenstående punkter, vil du blive rigtig glad for en labradorhund.