Finsk lapphund

Er du ved at overveje, hvilken hunderace du vil tilføje som nyeste medlem af flokken, har du mange forskellige muligheder.

Vil du gerne have en familiehund, kan du overveje en finsk lapphund. Den er god til børn og er meget fleksibel, når det kommer til motion og aktiviteter.

Vil du gerne have en familiehund, kan du overveje en finsk lapphund

Dette er en god hund, der kræver lidt opdragelse. Der er forskellige ting, man skal være opmærksom på, hvis man gerne vil have en finsk lapphund.

Vi har gjort det nemt for dig ved at samle alt det, du skal vide om en finsk lapphund her.

Hvordan ser en finsk lapphund ud?

En finsk lapphund er kendetegnet ved sin strittende pels. Pelsen er kendetegnet som en arktisk pels, der er med til at isolere. En finsk lapphund er derfor rigtig god til at holde varmen selv i meget lave temperaturer. Halen vil også have de lange hår og være tyk at se på. Dertil vil den typisk ligge kurvet indover hundens ryg. Denne hunderace er karakteriseret ved et forholdsvis bredt hoved med en mellemlang til kort snude. Derudover er den meget glad og venlig at se på.

Når det kommer til hunderacens farve, findes en finsk lapphund i mange forskellige udgaver. Den vil dog typisk have en dominerende farve, hvor der kan være områder med en anden farve fx i hovedet, på brystet og i ørene. Blandt de dominerende farver ses ofte sort, rød, creme og brun.

Så stor er en finsk lapphund

En finsk lapphund kategoriseres som en mellemstor hund. Som med andre hunderacer bliver hannen ofte større end hunnen. En hanhund af denne race bliver typisk mellem 46 og 52 cm ved skulderhøjde. En hunhund bliver i stedet kun omkring 41 til 47 cm høj også målt til skulderen. Den er forholdsvis stærkt bygget, hvilket er med til at give den en god vægt. Igen kan der dog være forskel på vægten imellem de to køn. Hannen vil typisk veje 13 til 18 kb, hvorimod hunnen vil veje omkring 10 til 15 kg.

Dette temperament kan du forvente ved en finsk lapphund

En finsk lapphund er en god familiehund, da den er god med børn. Dette er dog en hund, der kan gø meget, hvis man ikke får den opdraget ordentligt fra start. Den kan derfor virke meget temperamentsfuld pga. den intensive gøen, men det er en hund, der ikke gør nogen fortræd. Det er derfor også en god idé, at man altid har en finsk lapphund i snor, når man går tur. Den er nemlig af natur meget nysgerrig og selvstændig. Holder man ikke øje med den, kan den derfor begynde at gø ad noget eller nogen fremmede. Det kan virke skræmmende, men som sagt har den kun sit temperament i forhold til sit lydniveau. Det positive ved dette er, at den er god som vagthund, da den hurtigt vil gøre andre opmærksomme på det, hvis der er uvedkommende i eller omkring huset.

Hvis du gerne vil undgå, at en finsk lapphund gør knap så meget, kræver det en del opdragelse. Det skal ske fra første dag, selvom gøen fra små hvalpe kan være sødt. Hundens selvstændighed gør også, at de ikke altid er lige lydige, hvis de ikke blevet godt nok opdraget fra start.

Så længe lever en finsk lapphund typisk

En finsk lapphund kan egentlig blive forholdsvis gammel, hvis den ikke bliver udfordret alt for meget med forskellige hundesygdomme. En finsk lapphund kan typisk blive 12 til 14 år gammel. Som ejer kan man selvfølgelig gøre flere ting for at forlænge dens levealder. Her er det typisk den rigtige kost og motion, der har en betydning, hvilket er meget generelt for alle hunderacer.

Dette kendetegner en finsk lapphund

Med en finsk lapphund er der tale om en rigtig god familiehund, der er god mod børn og andre dyr. Den er især også meget beskyttende, og den vil på et splitsekund gøre jer opmærksom på, hvis der er noget fremmed for hunden. Vil man gerne vil have en god beskytter om natten, er en finsk lapphund rigtig god til at alarmere hele familien, hvis der skulle være fare på færde.

Denne hunderace er også særdeles kendetegnet ved sin selvstændighed. Du er ikke i tvivl, hvis en finsk lapphund ikke gider at træne en bestemt øvelse mere. Den vandrer gerne hen og laver noget andet, hvis den synes, det er mere interessant. Det betyder ikke, at den ikke gider at træne og lave øvelser. Det vil en finsk lapphund rigtig gerne. Den har blot sin egen mening om, hvornår I er færdige.

De elsker at være ude i naturen og snuse rundt i græsset. De vil gerne udforske nye ting. Deres tykke pels gør, at de ikke er bange for de kolde årstider. De elsker derfor at lege i sneen.

En finsk lapphunds behov for motion

En finsk lapphund vil rigtig gerne aktiveres, og den vil gerne med ud på de længere ture. Det er også en god idé at træne med denne hunderace, da den synes, det er sjovt at lave forskellige øvelser. Det specielle ved denne race er dog, at den er meget fleksibel, når det kommer til motionsniveauet. Hvis der ikke bliver dyrket så meget motion et par dage i træk, bliver den ikke overenergisk. Den er derfor en rigtig god familiehund, da der nemt kan tage hensyn til familiens kalender.

Hvis du gerne vil lave specielle øvelser med hunden, skal du igen være opmærksom på, at den er meget selvstændig. Det er en hund med sin egen vilje, og det er ikke sikkert, det er alle former for øvelser eller træning, den har lyst til.

Sådan skal du pleje en finsk lapphund

Man kunne forvente, at en hunderace med så lang og strittende en pels krævede en masse pleje. Dette er dog ikke tilfældet. Den kræver nemlig ikke særlig meget pleje, da du kun skal vaske den, hvis der er et reelt behov for det. Pelsen er på en måde selvrensende. Den fælder heller ikke nær så meget, da det typisk er et par gange om året, hvor den fælder en del. Dette kræver selvfølgelig en del mere rengøring i disse perioder.

Under normale omstændigheder kræver en finsk lapphund ikke, at den børstes nær så ofte. Du kan godt nøjes med at gøre det hver anden måned, men i perioderne, hvor den fælder meget, er det dog en god idé at børste den en del mere. Det hjælper den nemmere af med de løse hår, og du slipper for at skulle gøre nær så meget rent, selvom det stadig kræver noget rengøring,

Disse sygdomme kan en finsk lapphund blive udsat for

Denne race er grundlæggende en meget sund race. Dette skyldes, at man tidligt i avlsprocessen har grebet ind over for de arvelige sygdomme, avlet mindst muligt på de hunde med stor risiko for sygdommene. Sygdomme, der kan forekomme ved en finsk lapphund, er typisk øjensygdomme. Rigtig mange får dog foretaget undersøgelser af hvalpene for, hvor stor risikoen er for forskellige hundesygdomme.

Det vidste du ikke om finske lapphunde

En finsk lapphund er oprindeligt en hyrdehund, der er blevet brugt af samerne til at vogte rensdyr. Samerne var nomader, men de var egentlig indfødte i et land, der hedder Lapland. Lapland var egentlig spredt udover flere lande, hvilket indebar Norge, Sverige, Rusland og Finland. Hunderacens navn stammer derfor fra den tid, hvor de var hyrdehunde i Lapland.

Dengang var hunden meget vigtig. Denne fungerede nemlig både som selskabshund og som vagthund. Myten siger, at denne hund fik mad som den første, da den netop var så vigtig for nomaderne.

En finsk lapphund er perfekt til dig, der…

En finsk lapphund har mange karakteristiske træk, der gør den til en meget speciel hunderace. Der er både gode og udfordrende egenskaber, man skal være opmærksom på, inden man får en finsk lapphund. Du skal vælge en finsk lapphund, hvis:

  • du er klar på at opdrage din hund fra dag ét
  • du ikke har noget imod en hund, der gør meget
  • du gerne vil have en selvstændig og intelligent hund med sin egen vilje
  • du gerne vil have en hund, der er god som familiehund
  • du ønsker en hund, der er kærlig og glad
  • du ønsker en hund, der ikke kræver alt for meget pleje
  • du gerne vil have en hund, der vil have motion, men som samtidig er fleksibel med motionsniveauet.

En finsk lapphund er ikke for alle. Den har nogle egenskaber, man skal være indstillet på fra start. Dog er det også en rigtig dejlig hunderace, der er kærlig og loyal. Hvis ovennævnte punkter er noget, du kan acceptere, er en finsk lapphund perfekt til dig.